Breve fra skyttegraven

Omkring 35.000 dansksindede sønderjyder kæmpede i de tyske skyttegrave under 1. Verdenskrig. Filmen og dilemmaspillet er grundlagt på fortællingerne fra deres breve og dagbøger, og er udviklet til undervisningsbrug - eller andre der vil have indblik i hvad disse soldater måtte gennemleve i skyttegravene.


Støttet af Undervisningsministeriets Udlodningsmidler, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, Dronning Magrethes & Prins Henriks Fond, og Sonning Fonden

CHROMA FILM   |   NO PARKING

Bagom

Da Første Verdenskrig brød ud i 1914, var det område vi idag kalder Sønderjylland en del af Tyskland. Det skyldes at Danmark havde tabt krigen i 1864 til Tyskland. Så selv om de fleste sønderjyder håbede på en genforening med Danmark, måtte ca. 35.000 sønderjyder kæmpe på tysk side i skyttegravene. En femtedel kom ikke hjem igen. Næsten lige så mange blev invalideret.

Når man ikke var i kamp i skyttegravene, var soldaterne enten i hvil eller blev sat til andre opgaver - som at renovere skyttegravene. En stor del af tiden brugte soldaterne på at skrive breve og dagbøger, samt læse de breve og aviser som de fik tilsendt hjemmefra. De mange breve og dagbøger har givet os et godt indblik i hvad soldaterne blev udsat for i skyttegravene.

“Breve fra Skyttegraven” er udarbejdet på grundlag af dette materiale, i samarbejde med historiske eksperter fra Museum Sønderjylland. Projektet egner sig til undervisningsbrug i udskolingen eller gymnasiet, og indeholder en dokumentarisk film samt et dilemmaspil, hvor man skal tage stilling til nogle af de udfordringer som soldaterne mødte under 1. Verdenskrig - i de tyske skyttegrave.

Film

Dokumentarfilm hvor man møder en historisk ekspert og tre personer hvis forfædre deltog i krigen. Efterkommerne har haft deres fædres historier tæt på livet, og refererer desuden til dagbøger og breve som er modtaget i familien.

Filmen er ca. 17 minutter lang og benytter lyd.

Breve fra skyttegraven

brevefraskyttegraven.dk består af undervisningsmateriale til faget Historie på 7.-9.-10. klassetrin i grundskolen.

Emnet er hverdagen for 35.000 sønderjyske soldater, der deltog i 1. Verdenskrig (1914-18) på tysk side. Herunder deres breve hjem.

Eksempler på læring:

Eksempler på læring

Opbygning

Materialet består af en dokumentarfilm, et dilemmaspil samt siden ”Bag om”, der fortæller om brevene samt om projektet.

Dokumentarfilmen og dilemmaspillet er bygget op omkring sønderjyske soldaters breve hjem.

Det samlede materiale giver indblik i soldaternes hverdag og de mange valg og dilemmaer, som kunne afgøre liv og død.

Faglig relevans

Fagligt knytter materialet an til kanonpunktet Genforeningen 1920.

Kanonpunktet kan ”være afsæt for arbejdet med grænser og deres betydning,” som det hedder i Vejledning for faget for historie. Især dokumentarfilmen er oplagt til at perspektivere dette, da nationalitetsspørgsmål er et centralt element i flere af de efterladtes perspektivering af krigen.

Materialet kan benyttes på flere måder. Det kan – alt efter den valgte arbejdsform – opfylde historiefagets tre kompetenceområder:

  1. Kronologi og sammenhæng
  2. Kildeanalyse
  3. Historiebrug

Indhold

brevefraskyttegraven.dk lægger op til, at vi både er historieskabende og historieskabte. Vi forstår frontsoldatens hverdag gennem hans breve hjem, der som kilder til historien skal analyseres kildekritisk. Materialet kan benyttes som afsæt til at diskutere flere emner. Eksempler er:

  1. Breve som historiske kilder
  2. Historiebrug
  3. Genforeningen 1920 (Danmarkshistorie)
  4. 1. Verdenskrig
  5. Grænser og internationalt samkvem (evt. tværfagligt med Samfundsfag)

Anvendelse

brevefraskyttegraven.dk er et ressourcerum, hvor læreren kan anvende materialet på flere måder.

Materialet kan benyttes som både selvstændigt og som perspektivende materiale ift. undervisningstemaer som nævnt under punktet ”Indhold”.

I afsnittet herunder gives eksempler på materialets brug som selvstændigt undervisningsmateriale.

Forslag til materialets brug i undervisningen

Dokumentarfilm

Herunder er tre eksempler A), B) og C) på undervisningsbrug med afsæt i dokumentarfilmen. Eksempel D) tager afsæt i dilemmaspillet.

Forslagene inddrager aktivt eleverne i undervisningsprocessen:

A) Hvad vil dokumentarfilmen fortælle?

  1. Se dokumentarfilmen på klassen og bed eleverne tage individuelle noter undervejs. Hver elev skal minimum skrive tre stikord. Stikordene kan både være fakta og stemningsindtryk.
  2. Lav en brainstorm med begreber/stikord fra elevernes notater på tavlen. En eller to elev(er) kan notere på tavlen, hvad de andre elever byder ind med. Elever ved tavlen er samtidig ordstyrer(e) og sørger for, at dem, der foreslår ord, begrunder og evt. uddyber deres valg af stikord. Læreren er bagstopper og besvarer evt. spørgsmål.
  3. Efter dette elevinput opsummerer læreren med henvisning til stikordene på tavlen, præciserer og byder evt. ind med supplerende stikord, der er væsentligt i forhold til emnet og/eller filmen.

En lærerstyret opsummering kan fremhæve filmens historiebrug: At frontsoldaternes oplevelser i krigen kobles sammen med Genforeningen 1920 i slutningen af filmen, selv om denne sammenhæng næppe havde betydning for den internationale udvikling i årene efter 1. Verdenskrig.

B) Breve som historisk kilde

Dokumentarfilmen kan fungere som oplæg til, at eleverne forestiller sig, at de selv er en frontsoldat, der skriver brev hjem til familien.

Siden "Bag om" på brevefraskyttegraven.dk introducerer eleverne til emnet.

Deres brev – som enten kan skrives hjemme eller på klassen, individuelt eller i små grupper – kan være en skriftlig aflevering.

Det er oplagt, at eleverne på klassen diskuterer brevet. Hermed opnås en kildekritisk analyse af brevenes ophavssituation og dermed faldgruberne ved ukritisk at benytte dem i historieformidlingen.

Kildekritiske diskussionsspørgsmål til klassen kan være:

  • Hvad er relevant at fortælle i brevet hjem: Følelser? Fakta? Fremtidsplaner/ønsker? Nye venskaber? Livet i skyttegraven?
  • Kan familien tåle at høre det hele, eller skal de beskyttes via brevskriverens selvcensur?
  • Hvorfor er det vigtigt for familien at høre nyt?
  • Får soldaterne også glæde af at skrive hjem – i så fald: Hvorfor?
  • Hvad betyder brevenes indhold for vores viden i dag om soldaternes liv og tanker?

Læreren vurderer, hvorvidt klassediskussionen skal ske før, under eller efter brevskrivningen.

C) Grænser og internationalt samspil

Dokumentarfilmen danner afsæt til en klassediskussion, der rækker ud over Genforeningen, endsige de sønderjyske soldater i 1. Verdenskrig.

Diskussionen er bindeled mellem begreberne fra Den levede fortid og Den formidlede/fortalte historie.

Indfaldsvinkler kan være:

  • Danmarks grænser har ændret sig gennem tiden, og Danmark har været (og er) et multinationalt land – betyder det noget for dagens diskussion om danskhed vs. globalisering og/eller indvandring?
  • Hvad betyder noget for vores følelse af være danske? Grænser? Velfærdsstat/social tryghed? Foreningsliv? Osv.
  • Hvad betyder det internationale samarbejde for nutidens Danmark? Økonomisk? Kulturelt?
  • Hvordan er det dansk-tyske forhold i dag – og hvordan antyder filmen, at det var før 1920?

Emnet kan indgå i et tværfagligt forløb med Samfundsfag.

Det efterfølgende elevgruppeprodukt kan være en planche samt efterfølgende oplæg.

Dilemma spil

D) Frontsoldatens dilemmaer

Til denne lektion benyttes dilemmaspillet på brevefraskyttegraven.dk.

Fokus i dilemmaspillet er soldaternes overlevelse, så at man skal vælge den mulighed, der bedst ville sikre ens overlevelse, hvis man selv var den unge sønderjyske mand.

Eleverne kan med fordel bruge spillet til overveje, hvordan deres svar ville være, hvis spillets fokus i stedet var at træffe de moralsk rigtige beslutninger.

Dilemmaspillet lægger således op, at man diskuterer sammenhængen mellem overlevelse og moral – er de (altid) modsatrettede eller kan de kombineres? Hvad har forrang?

To forslag til en undervisningslektion, hvor elevernes overvejelser er i fokus:

  1. Dilemmaspillet spilles på klassen vha. smart-board el. lign. Læreren styrer spillet. Eleverne byder ind med begrundede svar og diskuterer det foretrukne valg undervejs. Ved uenighed afgøres valget ved demokratisk håndsoprækning.
Eller:
  1. Eleverne opdeles i grupper af 3-5 og hver gruppe spiller dilemmaspillet og diskuterer deres valg. Læreren summer mellem grupperne.

Kvalitative kilder til eksamen

I Vejledning for faget for historie hedder det (efter 9. klasse):

"Historiske problemstillinger og løsningsforslag. Eleverne udvikler deres forudsætninger til at formulere og bruge historiske problemstillinger. Med afsæt heri skal de blive i stand til at udarbejde løsningsforslag. Hermed menes, at svaret på problemstillingen er begrundet ud fra de valgte kilder.

Kildeanalyse. Eleverne kan på baggrund af deres viden om historiske metoder begrundet udvælge relevante kilder i form af historiske spor, medier og andre udtryksformer, der kan bruges til at belyse den problemstilling, de arbejder med." [1]

Materialet på brevefraskyttegraven.dk opfylder de citerede krav:

Udsnit fra dokumentarfilmen kan 1) benyttes direkte som kilde til mundtlig eksamen – f.eks. som eksempel på historiebrug hvor Genforeningen spejles i de sønderjyske soldaters krigsdeltagelse på tysk side – eller 2) perspektivere andre breve analyseret som historisk kilde. [2]

[1] http://www.emu.dk/modul/vejledning-faget-historie#afsnit-5-2-kildearbejde

[2] Om historiebrug (efter 6. klasse): ”Eleverne må også kunne gøre rede for, hvordan historiske fortællinger udtrykker samspil mellem fortidsfortolkninger og nutidsforståelser.” http://www.emu.dk/modul/vejledning-faget-historie#afsnit-5-3-historiebrug

Dilemmaspil

Dilemmaspil hvor man gennemgår udfordringer og skal træffe de rigtige valg, for at overleve krigen. Man kan møde 17 dilemmaer, med 3 valgmuligheder hver. Spillet leder til 10 forskellige afslutninger, med resultat der kan printes ud fra computeren.

Dilemmaspillet benytter fuldskærm og lyd.