Omkring 35.000 dansksindede sønderjyder kæmpede i de tyske skyttegrave under 1. Verdenskrig. Filmen og dilemmaspillet er grundlagt på fortællingerne fra deres breve og dagbøger, og er udviklet til undervisningsbrug - eller andre der vil have indblik i hvad disse soldater måtte gennemleve i skyttegravene.
Støttet af Undervisningsministeriets Udlodningsmidler, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, Dronning Magrethes & Prins Henriks Fond, og Sonning Fonden
CHROMA FILM | NO PARKING
Da Første Verdenskrig brød ud i 1914, var det område vi idag kalder Sønderjylland en del af Tyskland. Det skyldes at Danmark havde tabt krigen i 1864 til Tyskland. Så selv om de fleste sønderjyder håbede på en genforening med Danmark, måtte ca. 35.000 sønderjyder kæmpe på tysk side i skyttegravene. En femtedel kom ikke hjem igen. Næsten lige så mange blev invalideret.
Når man ikke var i kamp i skyttegravene, var soldaterne enten i hvil eller blev sat til andre opgaver - som at renovere skyttegravene. En stor del af tiden brugte soldaterne på at skrive breve og dagbøger, samt læse de breve og aviser som de fik tilsendt hjemmefra. De mange breve og dagbøger har givet os et godt indblik i hvad soldaterne blev udsat for i skyttegravene.
“Breve fra Skyttegraven” er udarbejdet på grundlag af dette materiale, i samarbejde med historiske eksperter fra Museum Sønderjylland. Projektet egner sig til undervisningsbrug i udskolingen eller gymnasiet, og indeholder en dokumentarisk film samt et dilemmaspil, hvor man skal tage stilling til nogle af de udfordringer som soldaterne mødte under 1. Verdenskrig - i de tyske skyttegrave.
Dokumentarfilm hvor man møder en historisk ekspert og tre personer hvis forfædre deltog i krigen. Efterkommerne har haft deres fædres historier tæt på livet, og refererer desuden til dagbøger og breve som er modtaget i familien.
Filmen er ca. 17 minutter lang og benytter lyd.
brevefraskyttegraven.dk består af undervisningsmateriale til faget Historie på 7.-9.-10. klassetrin i grundskolen.
Emnet er hverdagen for 35.000 sønderjyske soldater, der deltog i 1. Verdenskrig (1914-18) på tysk side. Herunder deres breve hjem.
Eksempler på læring:
Materialet består af en dokumentarfilm, et dilemmaspil samt siden ”Bag om”, der fortæller om brevene samt om projektet.
Dokumentarfilmen og dilemmaspillet er bygget op omkring sønderjyske soldaters breve hjem.
Det samlede materiale giver indblik i soldaternes hverdag og de mange valg og dilemmaer, som kunne afgøre liv og død.
Fagligt knytter materialet an til kanonpunktet Genforeningen 1920.
Kanonpunktet kan ”være afsæt for arbejdet med grænser og deres betydning,” som det hedder i Vejledning for faget for historie. Især dokumentarfilmen er oplagt til at perspektivere dette, da nationalitetsspørgsmål er et centralt element i flere af de efterladtes perspektivering af krigen.
Materialet kan benyttes på flere måder. Det kan – alt efter den valgte arbejdsform – opfylde historiefagets tre kompetenceområder:
brevefraskyttegraven.dk lægger op til, at vi både er historieskabende og historieskabte. Vi forstår frontsoldatens hverdag gennem hans breve hjem, der som kilder til historien skal analyseres kildekritisk. Materialet kan benyttes som afsæt til at diskutere flere emner. Eksempler er:
brevefraskyttegraven.dk er et ressourcerum, hvor læreren kan anvende materialet på flere måder.
Materialet kan benyttes som både selvstændigt og som perspektivende materiale ift. undervisningstemaer som nævnt under punktet ”Indhold”.
I afsnittet herunder gives eksempler på materialets brug som selvstændigt undervisningsmateriale.
Herunder er tre eksempler A), B) og C) på undervisningsbrug med afsæt i dokumentarfilmen. Eksempel D) tager afsæt i dilemmaspillet.
Forslagene inddrager aktivt eleverne i undervisningsprocessen:
En lærerstyret opsummering kan fremhæve filmens historiebrug: At frontsoldaternes oplevelser i krigen kobles sammen med Genforeningen 1920 i slutningen af filmen, selv om denne sammenhæng næppe havde betydning for den internationale udvikling i årene efter 1. Verdenskrig.
Dokumentarfilmen kan fungere som oplæg til, at eleverne forestiller sig, at de selv er en frontsoldat, der skriver brev hjem til familien.
Siden "Bag om" på brevefraskyttegraven.dk introducerer eleverne til emnet.
Deres brev – som enten kan skrives hjemme eller på klassen, individuelt eller i små grupper – kan være en skriftlig aflevering.
Det er oplagt, at eleverne på klassen diskuterer brevet. Hermed opnås en kildekritisk analyse af brevenes ophavssituation og dermed faldgruberne ved ukritisk at benytte dem i historieformidlingen.
Kildekritiske diskussionsspørgsmål til klassen kan være:
Læreren vurderer, hvorvidt klassediskussionen skal ske før, under eller efter brevskrivningen.
Dokumentarfilmen danner afsæt til en klassediskussion, der rækker ud over Genforeningen, endsige de sønderjyske soldater i 1. Verdenskrig.
Diskussionen er bindeled mellem begreberne fra Den levede fortid og Den formidlede/fortalte historie.
Indfaldsvinkler kan være:
Emnet kan indgå i et tværfagligt forløb med Samfundsfag.
Det efterfølgende elevgruppeprodukt kan være en planche samt efterfølgende oplæg.
Til denne lektion benyttes dilemmaspillet på brevefraskyttegraven.dk.
Fokus i dilemmaspillet er soldaternes overlevelse, så at man skal vælge den mulighed, der bedst ville sikre ens overlevelse, hvis man selv var den unge sønderjyske mand.
Eleverne kan med fordel bruge spillet til overveje, hvordan deres svar ville være, hvis spillets fokus i stedet var at træffe de moralsk rigtige beslutninger.
Dilemmaspillet lægger således op, at man diskuterer sammenhængen mellem overlevelse og moral – er de (altid) modsatrettede eller kan de kombineres? Hvad har forrang?
To forslag til en undervisningslektion, hvor elevernes overvejelser er i fokus:
I Vejledning for faget for historie hedder det (efter 9. klasse):
"Historiske problemstillinger og løsningsforslag. Eleverne udvikler deres forudsætninger til at formulere og bruge historiske problemstillinger. Med afsæt heri skal de blive i stand til at udarbejde løsningsforslag. Hermed menes, at svaret på problemstillingen er begrundet ud fra de valgte kilder.
Kildeanalyse. Eleverne kan på baggrund af deres viden om historiske metoder begrundet udvælge relevante kilder i form af historiske spor, medier og andre udtryksformer, der kan bruges til at belyse den problemstilling, de arbejder med." [1]
Materialet på brevefraskyttegraven.dk opfylder de citerede krav:
Udsnit fra dokumentarfilmen kan 1) benyttes direkte som kilde til mundtlig eksamen – f.eks. som eksempel på historiebrug hvor Genforeningen spejles i de sønderjyske soldaters krigsdeltagelse på tysk side – eller 2) perspektivere andre breve analyseret som historisk kilde. [2]
[1] http://www.emu.dk/modul/vejledning-faget-historie#afsnit-5-2-kildearbejde
[2] Om historiebrug (efter 6. klasse): ”Eleverne må også kunne gøre rede for, hvordan historiske fortællinger udtrykker samspil mellem fortidsfortolkninger og nutidsforståelser.” http://www.emu.dk/modul/vejledning-faget-historie#afsnit-5-3-historiebrug
Dilemmaspil hvor man gennemgår udfordringer og skal træffe de rigtige valg, for at overleve krigen. Man kan møde 17 dilemmaer, med 3 valgmuligheder hver. Spillet leder til 10 forskellige afslutninger, med resultat der kan printes ud fra computeren.
Dilemmaspillet benytter fuldskærm og lyd.